Henrik Ibsens skrifter

Dag for dag har jeg tænkt på at skrive dig til. Men, som sædvanligt med mig, er der altid kommet noget i vejen. Nu vil jeg imidlertid skubbe alt andet til side og sende dig nogle linjer.

Først og fremst vil jeg da i min hustrus og mit eget navn bede dig modtage en hjertelig lykønskning i anledning af ​«Kommandørens døttre». Du kan vel selv tænke dig, hvilken glæde det var for os to ensomme herude at modtage dette talende budskab fra hjemmet. Ingen af os har nogensinde været i land ​på de kanter, hvor det meste af begivenhederne foregår; men lige fra begyndelsen af bogen syntes vi at vi var ligesom fuldt lokaliserte der. Og så menneskene fremfor alt! Vi ser dem og vi kender dem. Det er for os nu, som om vi havde kendt dem lange, lange tider i forvejen. Jan og Marte har vor dybeste medfølelse. Og således, som det er gået os ved læsningen af denne digtning, således synes jeg det må gå enhver læser, der ejer spor af ​plastisk fantasi og syn.

Og så vil jeg dernæst takke dig for ​det venlige brev, som du for et par måneder siden glædede mig med. I denne mellemtid har jeg været svært opkavet, og tildéls fraværende ​på rejser. Men efterdønningerne heraf gør sig endnu gældende i skikkelse af en hel hob brevskrivning, som jo til og med næsten udelukkende må føres på tysk, hvilket jo altid forøger arbejdet en del. At jeg under disse omstændigheder skulde få tid og sindsro nok til alvorligt at ​gi’ mig i kast med nogle nye ​dramatiske ​galskaber er ikke til at tænke på. Men jeg føler adskillige sådanne rumstére inde i mit hode, og henover våren håber jeg nok at få sat dem i system.

Vi tænker stærkt på, hvis alt går efter ønske, at tilbringe den kommende sommer oppe ved ​ Skagen. Stedet har jo længe været søgt af malere og det store åbne hav drager os mægtigt. Helt op til Norge går i hvert fald jeg ikke. Forholdene, ånden og tonen deroppe, synes jeg, har lidet tiltrækkende ved sig. Det er højst pinligt at se med hvilken glubsk ivrighed de kaster sig over alskens småting, ret som om det var højvigtige sager.

Vi har her en passelig mild vinter med klart vejr og befinder os vel i enhver henseende. Forhåbentlig er det samme tilfældet i din kreds. Når du får anledning til at se Bjørnson, beder jeg dig hilse og takke ham for ​det brev, han sidst sendte mig og som ​jeg nu skal se til at besvare. Men først og fremst, hils ​ din hustru og ​børnene på det hjerteligste fra os begge. Lev vel alle sammen!